P Å   G Å R D E N      
  F O R T E L L I N G E R      
  S P I L L      
  M U S I K K      
  M A T      
  V I S S T E   D U   A T …      
  H V A  S K J E R      
 
 
 
 
     
 
Eventyr
 En fjær som ble til syv høns
 Væren og grisen
 Hvorfor bjørnen er stubbrompet
 Bjørnen og reven
 Pannekaka
 Grisen og levemåten hans
 Reven som gjeter
 De tre bukkene bruse
 
Myter og sagn
Historier
 
 
 
En fjær som ble til syv høns

«Det er en frygtelig historie!» sagde en høne og det omme i den Kant af Byen, hvor Historien ikke var passeret. «Det er en frygtelig historie i Hønsehuset! Jeg tør ikke sove alene i Nat. Det er godt, at vi er mange sammen på Hjalet!» — Og saa fortalte hun, saa at Fjerene reiste seg på de andre Høns, og Hanen lod Kammen falde. Det er ganske vist.
Men vi vil begynne med begynnelsen, og den var i den anden Kant av Byen i et Hønsehus. Solen gikk ned og Hønsene fløy op; en af dem, hun var hvidfjeret og lavbenet, lagde sine reglementerede Æg og var som Høne respektabel i alle Maader. Idet hun kom til Hjals, pillede hun sig med Næbbet, og så falt der en lille fjær af hende.
« Der gik den!» sagde hun, «jo mere jeg piller mig, des dejligere bliver jeg nok!» Og det var nu sagt i Munterhed, for hun var det muntre Sind mellom de Høns, i øvrigt, som sagt, meget respektabel; og så sov hun.
Mørkt var der rundt om, Høne sad ved Høne, og den som sad hende nærmest, sov ikke; hun hørte; og hun hørte ikke, som man jo skal i denne Verden for at leve i sin gode Rolighet; men sin anden Naboerske maatte hun dog sige det: «Hørte du hvad her blev sagt? Jeg nevner ingen; men der er en Høne, som vil plukke sig for at se godt ut; ja var jeg Hane, ville jeg foragte hende.»
Og like oven Hønsene sad Uglen med Uglemand og Uglebørn; de havde skarpe Øren i den Familie, de hørte hvert Ord, som Nabohønen sagde, og de rullede med øynene, og Uglemor viftede sig med Vingerene: «Hør bare ikke efter! Men I hørte sagtens, hvad der blev sagt! Jeg hørte det med mine egne Øren, og man skal høre meget, før de falder af. Der er en af Hønsene, som i den Grad har glemt, hvad der skikker sig for en Høne, at hun sidder og piller alle Fjerene af sig og lader Hanen se på det.»
«Prenez garde aux enfants» sagde Uglefar, «det er ikke noget for Børnene!»
«Jeg vil dog fortele Genbo-Ugle det, det er saadan en aktverdig Ugle i Omgang! Og så fløy Mutter.
«Hu-hu! uhuh!» tudede de begge to og det lige ned i Genboens Dueslag til Duerne. «Har I hørt det? Har I hørt det! Uhuh! Der er en Høne der har plukket alle Fjerene af sig for Hanens Skyld. Hun fryser ihjel, om hun ikke er det, uhuh!»
Hvor, hvor?» kurrede Duerne.
I Genboens Gaard Jeg har så godt som selv sett det. Det er næsten en upassende Historie at fortælle; men det er ganske vist!»
«Tror, tror hvert evige Ord!» sagde Duerne og kurrede ned til deres Hønsegaard: «Der er en Høne, ja, der er somme, der siger, at der er to, som har plukket alle Fjerene af sig for at ikke se ud som de andre og saaledes vække Hanans Opmerksomhed. Det er et voveligt Spil, man kan forkøle sig og dø af Feber, og de er døde begge to.»
«Vaagn op! «Vaagn Op!» galede Hanen og fløy op paa Plankeverket. Søvnen sad ham endnu i Øjnene, men han galede alligevel· «Der er tre Høns døde av en ulykkelig Kærlighed til en Hane; de havde plukket alle Fjerene af sig. Det er en fæl Historie, jeg vil ikke beholde den, lad gaa videre!»
«Lad gaa videre!» peb Flaggermusene, og Hønsene klukkede, og Hanerne galede: «Lad gaa videre ! Lad gaa videre!» Og saa foer Historien fra Hønseehus til Hønsehus og til sidst tilbage til Stedet, hvorfra den egentlig var gaaet ud.
«Der er fem Høns,» hed det, «som alle har plukke Fjerene af sig for at vise, hvem av dem der var blevet magrest av Kjærestesorg til Hanen, og saa hakkede de hverandre til Blods og falt døde ned til Skam og Skændsel for deres Familie og til stort Tab for Eieren.»
Og Hønen, som havde mistet den løse, lille Fjer, kendte naturligvis ikke sin egen historie igen, og da hun var en respektabel Høne, saa sagde hun·« Jeg foragter de Høns! men der er flere af den Slags. Sligt skal man ikke fortie, og jeg vil gøre mit til, at den Historie kan komme i Avisen, saa gaar den Landet over. De har de Høns fortjent og Familien med! »
Og det kom i Avisen, og det blev trygt, og det er ganske vist: En lille Fjer kan nok blive til fem Høns.

H.C. Andersen

 
 
  © 2005 Fylkesmannen i Vestfold, Landbruksavdelingen   -   Send en melding til Tommeliten?